lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 12. May. 2022

Demokratifestivalen i Ollerup får igen politiske topnavne på talerstolen

Efter to år i en stærkt coronareduceret udgave vender Demokratifestivalen i Ollerup i år tilbage som Danmarks største grundlovsfest.

Det er de fire frie skoler i Ollerup, der står bag Demokratifestivalen, som nu vender tilbage til sin vante form med underholdning og musik kombineret med politiske taler og et stort fokus på inddragelse af unge mennesker.

Arrangørerne forventer op mod 3.000 deltagere, som blandt andet får politiske taler fra Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape og SF's Pia Olsen Dyhr, mens festivalen også har positive tilkendegivelser fra statsminister Mette Frederiksen, som dog endnu ikke har bekræftet sin deltagelse.

Som noget nyt vil festivalen blive centrum for uddelingen af Folkets Journalistpris, der belønner journalistik, der forbedrer den offentlige samtale og bidrager konstruktivt til folkestyrets virke.

Demokratifestivalen finder sted ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup den 5. juni.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime