lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 12. May. 2022

Festivalbilletter sælges alligevel til særpris til langelænderne

Langelænderne bliver i år alligevel tilbudt festivalbilletter til Langelandsfestivalen til rabatpris selvom Langeland Kommune har trukket tilskuddet på en halv million kroner til festivalen. Det skriver Fyns Amts Avis.

Det var ellers ventet, at rabatten til langelænderne ville forsvinde, når kommunen ikke længere støtter festivalen økonomisk i samme grad som tidligere.

Men ifølge formand for Rudkøbing Handelstandsforening, Jørgen Nielsen, har festivalejer Allan K. Pedersen lovet, at langelænderne fortsat kan få rabat på festivalbilletten, dog ikke helt så meget som tidligere.

Tidligere blev rabatbilletterne solgt til 1000 kroner og i år vil prisen være 1500 kroner, mens normalprisen for en festivalbillet er 2000 kroner.

Billetterne er forbeholdt folk med folkeregisteradresse i Langeland Kommune og sælges i SuperBrugsen i Rudkøbing lørdag den 23. juli og mandag den 25. juli før festivalen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime