lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 30. Nov. 2021

Ingen lokale tiltag mod coronasmitte på Langeland trods høj incidens

Både Ærø og Langeland Kommune har fortsat smittetal, der giver en incidens over 400, som er grænsen for hvornår kommunerne bør indføre lokale tiltag for at begrænse smitten. Men mens Ærø Kommune i går besluttede at iværksætte lokale tiltag målrettet idræts- og foreningslivet, så er der umiddelbart ikke lokale tiltag på vej på Langeland.

Langeland Kommunes kriseberedskab hold møde mandag, men det har ikke givet anledning til særlige lokale tiltag og der er heller ikke kommet særlige anvisninger fra Styrelsen for patientsikkerhed, fortæller kommunaldirektør Jani Hansen til Fyns Amts Avis.

Langelands borgmester Tonni Hansen opfordrer dog til at borgerne holder lidt igen med de sociale arrangementer og er tilbageholdende med kram og håndtryk og i øvrigt husker de generelle råd fra sundhedsmyndighederne om håndsprit, afstand og mundbind hvor det er påkrævet.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime