lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 30. Nov. 2021

Uenighed om placering af nye plejeboliger i Svendborg

Der er uenighed om placering af nye plejeboliger i Svendborg Kommune. Det er konklusionen på et møde i Social- og Sundhedsudvalget mandag, skriver Fyns Amts Avis.

Venstre og Enhedslisten ønsker at de nye plejeboliger skal placeres i Tved, mens Radikale Venstre endnu ikke vil pege på en placering. Og det ærgrer udvalgsformand Hanne Klit, der mener at politikerne bør holde den oprindelige plan om at bygge boligerne i den vestlige del af Svendborg.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke er enige for det er en god sag at få bygget et nyt demensvenligt og tidssvarende plejecenter til vores ældre borgere, siger Hanne Klit til avisen.

En afklaring om placeringen af et nyt plejecenter lader altså vente på sig, men på det ekstraordinære møde blev udvalget dog enige om at undersøge mulighederne for at etablere seniorbofællesskaber i Tved og Tankefuld.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime