lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 30. Nov. 2021

Ærø Kommune indfører lokale tiltag for at begrænse coronasmitte

Ærø Kommune indfører nu lokale tiltag for at begrænse coronasmitten. Det sker fordi Ærø Kommune i øjeblikket oplever høj smitte og en incidens på over 400 inden for de seneste syv dage.

Mandag havde Ærø Kommune således et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed for at afklare situationen og eventuelle tiltag.

Smitten på Ærø er størst blandt borgere over 60 år, mens der kun opleves få smittede blandt børnene. Derfor bliver der på nuværende tidspunkt ikke lavet tiltag på skole- og dagtilbudsområdet, men der indføres tiltag inden for idræts- og foreningslivet.

Her opfordres til, at alle møder op omklædte, aktiviteter skal holdes inden for mindre og faste grupper og børn skal så vidt muligt afleveres og hentes udendørs, mens forældrene opfordres til at holde afstand.

Ligeledes anbefales alle borgere over 60 år, som ikke modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem at lade sig teste for covid - 19, oplyser Ærø Kommune.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime