lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 26. Nov. 2021

Hansted Live vender tilbage i 2022

Efter to års pause vender musikfestivalen Hansted Live i Svendborg tilbage næste sommer med et musikprogram større end nogensinde.

Ligesom alle andre festivaler har Hansted Live været hårdt ramt at coronanedlukningen og kunne af forskellige årsager ikke gøre brug af diverse hjælpepakker. Men festivalen har overlevet blandt andet takket være billetdonationer og at de frivillige og ejerkredsen i stedet har hentet indtægter hjem fra arbejde i forbindelse med flere kulturarrangementer i Svendborg hen over sommeren, fortæller festivalchef Lars Aagaard.

Nu er festivalen så klar til at byde op mod 5.000 gæster indenfor i Krøyers Have i Svendborg hver dag fra 28. til 30. juli, hvor musikprogrammet byder på navne som Scarlet Pleasure, Poul Krebs, Benjamin Hav, Lis Sørensen, Rasmus Walter, Stine Bramsen, Birthe Kjær og Patina.

Billetsalget er netop åbnet og festivalchefen håber på udsolgt, ligesom det var tilfældet i 2018 og 2019.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime