lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 14. Sep. 2021

Transportordførere vil have Arriva til at rette op efter en skidt sommer på Svendborgbanen

Flere af Folketingets transportordførere vil nu have transportminister Benny Engelbrecht til at mødes med trafikselskabet Arriva for at finde ud af, hvordan problemerne på Svendborgbanen skal løses. Det skriver Fyns Amts Avis.

Avisen har talt med ordførerne og flere er overraskede over, at forholdene ikke er forbedret siden driften af banen overgik fra DSB til Arriva. Nærmest tværtimod, da Arriva de sidste tre måneder har måtte betale en bod for ikke at leve op til den såkaldte operatørpunktlighed, der handler om den del af driften Arriva er ansvarlig for og altså ikke har noget at gøre med for eksempel fejl på signaler og skinner.

Derfor må ministeren nu gå ind i sagen og sammen med Arriva finde ud af, hvordan de aktuelle problemer løses, lyder det fra ordførerne.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime