lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 13. Sep. 2021

Skidt sommer på Svendborgbanen - Arriva lover forbedringer

De seneste tre måneder har trafikselskabet Arriva måtte betale en bod for ikke at levere tog til tiden på Svendborgbanen. Og ifølge flere af de faste pendlere er der ikke sket nogen forbedring på Svendborgbanen, siden Arriva i december overtog driften fra DSB, skriver Fyns Amts Avis.

I årets første fem måneder levede Arriva ganske vist op til målet om den såkaldte operatørpunktlighed, som er et udtryk for mængden af forsinkelser, som Arriva alene er ansvarlig for. Men oplevelsen hos passagererne er altså stadig, at togstrækningen er præget af forsinkelser, aflysninger og overfyldte tog.

Hos Arriva erkender kommerciel chef i Arriva Tog, Therese Christensen, at de seneste tre måneder på Svendborgbanen ikke har været tilfredsstillende og hun forklarer, at det især skyldes problemer med togmateriellet, der presser Arrivas værksteder samt mangel på lokomotivførere, som man nu er ved at uddanne flere af.

I den forbindelse lover hun ifølge avisen, at driften vil blive forbedret i fremtiden, så selskabet kan levere en tilfredsstillende service for passagererne på Svendborgbanen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime