lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 23. Aug. 2021

Læger i Svendborg har solgt praksis efter afsløring af svindel

Lægeparret fra Svendborg, der blev afsløret i at kræve betaling for ydelser, der aldrig fandt sted, har nu solgt deres lægepraksis i Svendborg. Det fortæller TV2 Fyn.

I forbindelse med at svindlen blev afsløret, har lægerne tilbagebetalt 1,1 million kroner, som de uretmæssigt har fået udbetalt fra Region Syddanmark. Samtidig har lægerne fået frataget deres såkaldte ydernummer og blev pålagt at afhænde deres praksis.

Det er nu sket og fra 1. oktober er deres praksis i Korsgade lukket. I den forbindelse oplyser formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren, til TV2 Fyn, at der er tre lægepraksisser i Svendborg, som har åbent for tilgang af nye patienter.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime