lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 21. Jul. 2021

GOG mangler endnu en profil

På lørdag har GOG første træning i opstarten til den nye sæson.
Men det er langt fra et fuldtalligt hold, der står klar.

GOGs anfører Frederik Clausen meldes nemlig nu ude på ubestemt tid. - Han har bøvlet lidt med knæene i nogle år og er så kommet i gang med et forløb nu, hvor han skal have nogle sprøjter cirka hver 14. dag over seks-otte gange, siger træner Nicolej Krickau til TV2/Sport.
Dermed er det formentlig først omkring jul, anføreren bliver klar.

Landsholdsspillerne Mathias Gidsel og Morten Olsen er lige nutil OL, og det samme er holdets nye norske keeper, Torbjørn Bergerud. Oveni det er stregspiller Anders Zachariassen i genoptræning efter en korsbåndsskade i foråret.

Det er altså et langtfra fuldtalligt hold, der kan starte træning i weekenden.

GOG bør kigge sig om efter en afløser på en etårig kontrakt. For det bliver et hårdt efterår med kampe i både ligaen, pokalen og formentlig også Europa, så spillerne bliver rigeligt belastet, lyder det i en analyse fra håndboldekspert Bent Nyegaard.

GOG indleder sæsonen i slutningen af august med en pokalkamp, hvorefter turen går til til Slovenien til europæisk kvalifikationskamp.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime