lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 23. Jun. 2021

Endelig afgørelse om affaldsøer i Rudkøbing nærmer sig

I næste uge bliver der efter planen sat punktum for en langstrakt sag om placering af såkaldte affaldsøer i Rudkøbings bymidte, hvor beboerne kan aflevere deres sorterede affald.

Ifølge Fyns Amts Avis lægger Langeland Kommunes teknik- og miljøudvalg op til, at der skal placeres tre affaldsøer i byen i stedet for de fire, som Langeland Forsyning havde foreslået, men den endelige beslutning om antallet og placeringerne træffes først på mandag af Kommunalbestyrelsen.

Hele idéen med at borgerne skal bære deres husholdningsaffald til fælles affaldsøer rundt om i byen har skabt en del debat, mens der også er indkommet mange høringssvar til de foreslåede placeringer af affaldsøerne.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime