lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 11. Jun. 2021

Faaborg-Midtfynske skoleelever får mere bevægelse og variation i skoledagen

Der er mere bevægelse og variation i skoledagen på vej til skoleeleverne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Som den første kommune i landet har Faaborg-Midtfyn indgået en partnerskabsaftale med Dansk Skoleidræt om at få mere idræt, bevægelse og frivillighed på skoleskemaet i alle kommunens folkeskoler og målet er at øge elevernes trivsel og læring.

Ud over mere idræt og bevægelse i klasselokalerne, vil der også blive lavet en plan for, hvordan eleverne og lærerne kan arbejde med frivillighed i folkeskolerne. Gennem frivilligt arbejde og samarbejde med det lokale foreningsliv kan eleverne nemlig opøve deres evner til at samarbejde, løse problemer og træffe beslutninger.

Efter sommerferien starter de første skoler op med workshops og kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger og på sigt skal bevægelses- og frivillighedsprojektet udbredes til alle folkeskoler i kommunen så alle forventes at være med fra skoleårets start i 2023.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime