lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 10. Jun. 2021

Planen for et nyt torv i Ringe ligger nu fast

Sidst på året starter en større renovering af torvet i Ringe.Torvet har længe trængt til et ansigtsløft, og efter flere dialoger med byens borgere og forretningsdrivende har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune nu vedtaget, hvordan torvet skal komme til at se ud.

De centrale elementer på det nye torv bliver to scener, henholdsvis en fast og en mobil, grønne områder til leg og bevægelse, springvand og andre elementer, som opfordrer til leg
samt belysning og træer ved indgangene til torvet.

Netop træer og beplantning fyldte meget i det oprindelige oplæg til nytænkning af torvet, men det blev ikke positivt modtaget i høringsfasen og derfor er mængden af træer væsentligt reduceret i forhold til udgangspunktet.

Selve anlægsfasen forløber i tre faser, så der anlægges et område ad gangen, så generne bliver så begrænsede som muligt og det nyindrettede torv ventes klar i løbet af 2022.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime