lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 04. May. 2021

Indbrud i ungehus i Rudkøbing

Ungehuset i Rudkøbing havde i weekenden ubudne gæster og Langeland Kommune opfordrer nu borgerne til at være opmærksomme på om nogen forsøger at sælge en række stjålne genstande.

Indbruddet fandt sted lørdag den 1. maj i ungehuset i Nørregade i Rudkøbing, hvor unge mellem 18 og 30 år kan mødes i en klub om eftermiddagen og hvor man blandt andet kan få råd og vejledning om job og uddannelse om formiddagen.

Tyvene slap af sted med to stationære computere ? en Gamer PC af mærket Alienware og en Playstation 4 med tilhørende spil, men tingene vil ikke blive erstattet, da Langeland Kommune er selvforsikret og de stjålne ting var købt ind som en del af et EU-projekt.

Kommunen opfordrer nu til, at man holder øje med, om nogen skulle forsøge at sælge tingene brugt. I så fald kan der rettes henvendelse til politiet på telefon 114.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime