lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 23. Apr. 2021

Menighedsrådsformand bliver kandidat til Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse

Endnu en kandidat har meldt sig under fanerne hos Det Konservative Folkeparti i Faaborg-Midtfyn forud for kommunalvalget til november.

Nemlig 32-årige Thomas Ingemansen, der er bosat i Faaborg, hvor han blandt andet er kendt som formand for menighedsrådet og kom i vælten i forbindelse med sidste års debat om Jim Lyngvilds udsmykning af Faaborg Kirke.

Formand for Det Konservative Folkeparti i Faaborg-Midtfyn kommune, Kirsten Birkelund, siger i en pressemeddelelse, at hun er meget glad for at have fået Thomas Ingemansen om bord som kandidat, ikke mindst fordi partiet længe har savnet en kandidat fra Faaborg-området.

I den nuværende kommunalbestyrelse har Konservative et enkelt medlem i form af Søren Clemmensen, der også er spidskandidat til valget senere i år og får følgeskab på stemmesedlen af yderligere 10 konservative kandidater.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime