Nyheder
Dato: Torsdag 15. Apr. 2021
Sydfynske coronasmittetal
Det er tæt på status quo i coronatallene for de fire sydfynske kommuner i onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
Her er der ingen ændringer for Ærø og Langeland kommune i forhold til tirsdagens tal, da Ærø stadig ikke har nogen nye smittetilfælde, mens Langeland fortsat ligger på en enkelt ny smittet den seneste uge og incidens 8.
Og i Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune har tallene ændret sig ganske minimalt fra tirsdag til onsdag. Således er antallet af nye smittede den seneste uge i Faaborg-Midtfyn Kommune faldet fra 22 til 21 og incidensen er faldet fra 43 til 41.
I Svendborg Kommune er tallene faldet fra 53 til 52 nye smittede den seneste uge, mens incidensen er faldet fra 91 til 89.
<< Tilbage <<