Nyheder
Dato: Onsdag 07. Apr. 2021
GOG åbner slutspillet mod Kolding på lørdag
På lørdag indleder GOG slutspillet i herrernes håndboldliga med en udekamp mod KIF Kolding.
GOG vandt som bekendt grundspillet og får derfor to point med over i slutspilspulje 1, mens Kolding starter slutspillet med nul point. Ud over GOG og KIF Kolding er Bjerringbro-Silkeborg og Sønderjyske også med i pulje 1, men de øvrige kampe er endnu ikke fastlagt.
Tre dage efter den første slutspilskamp tager GOG også hul på kvartfinalen i EHF European League, hvor holdet møder Wisla Plock fra Polen. Første kamp spilles på tirsdag den 13. april hjemme i Phønix Tag Arena, mens der er returkamp på udebane en uge senere.
<< Tilbage <<