lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 08. Mar. 2021

Lottomillion vundet i Svendborg

I den forgangne weekend blev endnu en stor lottogevinst vundet på Sydfyn. En lottokupon købt hos Kvickly City i Svendborg udløste nemlig en million kroner på den såkaldte millionærgaranti, hvor der udtrækkes to tilfældige vindere af hver en million kroner på købte lottokuponer uden gevinst.

Det er kun to uger siden en gevinst på 2,6 millioner kroner blev vundet i Eurojackpot på en kupon købt hos LetKøb i Kværndrup.

Det var i øvrigt en rekordweekend i dansk lotto-spils historie, da hele to kæmpegevinster blev vundet på samme aften. For første gang i lang tid blev førstepræmiepuljen nemlig udløst og den var oppe på næsten 26 millioner, mens også Joker-puljen på 20 millioner blev vundet. Begge puljer havde kun en enkelt vinder og ifølge administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, Pernille Mehl, er det formentlig første gang, to så store gevinster er blevet vundet på samme aften.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime