lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 04. Mar. 2021

Ringe får et PCR-testcenter

Fra i morgen vil der være to steder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor det er muligt at få foretaget en PCR-test for covid-19. Hidtil har det kun været muligt at få en PCR-test i Forum Faaborg hver tirsdag, men i morgen åbner også et PCR-testcenter i Ringe.

Testene foretages i Idrætscenter Midtfyn, hvor der fremover er åbent for PCR-test hver fredag i tidsrummet fra 08.30 til 17.30 og ligesom ved PCR-test i Forum Faaborg skal man ikke bestille tid på forhånd.

PCR-test er ikke en kviktest, men derimod den type test, man bør benytte, hvis man har symptomer på covid-19 eller er nær kontakt til en smittet. Podningen foregår i halsen og er for alle borgere fra 5 år og op.

Foruden de nu to PCR-testmuligheder er der også en række pop-up testcentre i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der foretages kviktest. Åbningstider og steder kan ses på kommunens hjemmeside.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime