lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Feb. 2021

To af GOG-verdensmestrene er vraget til EM-kvalifikationskampe

To af de nykårede VM-guldvindere fra GOG er blevet vraget til de kommende EM-kvalifikationskampe for Danmark. Således er hverken Morten Olsen eller Anders Zachariassen med i den trup, der skal møde Nordmakedonien i to EM-kvalifikationskampe i midten af marts.

Overfor TV2 Sport forklarer landstræner Nikolaj Jacobsen, at
Morten Olsen er fravalgt, fordi landstræneren ønsker at give Lasse Møller en mulighed for at blive spillet bedre ind på holdet og Anders Zachariassen er valgt fra til fordel for Henrik Toft, Magnus Saugstrup og Simon Hald.

De to unge GOG-spillere, der for alvor trådte i karakter ved VM, Emil Jakobsen og Mathias Gidsel, er til gengæld atter blandt landstrænerens udvalgte. Landsholdet møder ind til samling i Aalborg 8. marts. Herefter spilles første kamp 11. marts i Skopje, mens hjemmekampen spilles i Aalborg 14. marts.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime