lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Feb. 2021

Sydfynske brandfolk advarer om centralisering af indsatsledere

Med en ny struktur vil Beredskab Fyn skære i antallet af indsatsledere og satse på fuldtidsansatte fremfor deltidsansatte. Dermed vil Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune miste deres tilsammen 14 lokale indsatsledere og skal i stedet deles om 5 indsatsledere, hvoraf der vil være én på vagt af gangen, fortæller Fyns Amts Avis.

Men det vil betyde, at vigtige minutter i brandbekæmpelsen går tabt, så det i værste fald koster liv, hvis indsatslederen er længere tid om at nå frem og måske heller ikke er lokalkendt, lyder kritikken fra de nuværende lokale indsatsledere.

I Beredskab Fyn forstår direktør Mogens Bjerregaard indsatsledernes bekymring, men beredskabet har i dag problemer med at rekruttere deltidsansatte indsatsledere og samtidig stiger kompetencekravene til dem, hvorfor det vil være en fordel med fuldtidsansatte indsatsledere forklarer han til avisen.

Forslaget til den nye struktur skal nu i høring og kræver fuld opbakning fra de ni fynske kommuner bag Beredskab Fyn, hvis det skal gennemføres.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime