lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Feb. 2021

Ærø Kommune må ikke tilbyde gratis opladning til elbiler

Ærø Kommune må ikke længere tilbyde gratis opladning til elbiler og er blevet pålagt at fjerne sine ladestandere eller overdrage dem til privat aktører. Ifølge Fyns Amts Avis skyldes det, at kommunen ikke må drive forretning, der konkurrerer med private virksomheder.

Men pt er der ikke andre offentlige ladestandere på Ærø end kommunens egne og borgmester Ole Wej Petersen tvivler på, at de store aktører vil etablere ladestandere, så længe der er så få elbiler, som der er på Ærø. Omvendt vil der næppe komme flere elbiler, hvis ikke der er offentlige ladestandere.

Foreløbig er der derfor stadig strøm i kommunens ladestandere, da kommunen ikke vil risikere, at turister til sommer ikke kan få ladet deres elbiler op, når de besøger Ærø, forklarer teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen til avisen.

Samtidig undersøger kommunen muligheden for, at ladestationerne eventuelt kan overtages af delebilsprojektet Øpower eller Fonden Ærøs Vedvarende Energipulje.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime