lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 19. Feb. 2021

Ny SFO i Marstal rykker tættere på men kan blive flere millioner dyrere end planlagt

Efter mere end tre års politisk behandling er der endnu ikke kommet gang i byggeriet af en ny SFO til eleverne på Marstal Skole. Men nu ligger der endelig et dispositions- og projektforslag klar til politisk godkendelse.

Politikerne kan dog blive nødt til at finde en ekstra pose penge. Budgettet på 11,5 millioner kroner slår nemlig ikke til i det udformede projektforslag og derfor skal politikerne finde yderligere 2,3 millioner kroner, hvis projektet skal gennemføres i sin fulde form.

Det dækker dog kun selve SFO-bygningen. For der mangler også knap 800.000 kroner i budgettet til udendørsanlæg, hvor der på forhånd var budgetteret med 1 million kroner. Dermed kan det endelige budget ende på godt 15,5 millioner kroner.

Sagen er på dagsordenen i Kultur- og Socialudvalget på tirsdag og skal endeligt afgøres i Kommunalbestyrelsen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime