lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 22. Jan. 2021

Til- og fraflytning i 2020 endte med plus på næsten 400 i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har opgjort til- og fraflytningen i kommunen i 2020 og den samlede opgørelse endte med et plus på 372 personer. 3.391 personer flyttede til, mens 3.019 flyttede væk fra kommunen i løbet af 2020.

Hovedparten af tilflytterne slog sig ned indenfor postnummer 5700 inklusive Thurø og Tåsinge. I alt var der 2.286 personer der skiftede bopæl til postnummer 5700, hvoraf cirka hver tiende kom til fra København.

Men også flere af kommunens lokalområder har trukket et pænt antal tilflyttere til. Uden for Svendborg-postnummeret er det 5762 Vester Skerninge, der er topscorer med 383 tilflyttere til området, der udover Vester Skerninge også dækker blandt andet Ollerup, Ulbølle, Hundstrup og Øster Skerninge.

På andenpladsen over attraktive landområder i Svendborg Kommune ligger 5884 Gudme, der fik 257 nye indbyggere, mens 5881 Skårup ligger lige efter med 236 tilflyttere.

Til gengæld var der ifølge opgørelsen ingen af de nye borgere i Svendborg Kommune, der valgte at slå sig ned på kommunens småøer, Skarø, Drejø og Hjortø.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime