lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 22. Jan. 2021

Dorthe Ullemose genkender ikke samarbejdsproblemer i DF-byrådsgruppe

Torsdag meddelte byrådsmedlem i Svendborg, Johan Emil Rasmussen, at han forlader Dansk Folkeparti og bliver løsgænger. Som begrundelse angiver han samarbejdsproblemer i byrådsgruppen, som udover ham selv består af partiets mangeårige lokale frontfigur, Dorthe Ullemose.

Hun ærgrer sig over partifællens exit, men genkender dog ikke billedet af problemer med samarbejdet. Til Fyns Amts Avis siger hun, at hun ikke har kendskab til uenigheder, hverken i bestyrelsen eller i DF's lokalforening.

- Hvis Johan har nogle ting, han er utilfreds med, så må han jo komme og sige det til mig og til bestyrelsen, og det har ikke været tilfældet, siger hun til avisen.

Johan Emil Rasmussen er den sjette byrådspolitiker i Svendborg, der i løbet af de sidste to valgperioder har meldt sig ud af Dansk Folkeparti som følge af samarbejdsproblemer, men hos Dansk Folkepartis topledelse er der ifølge avisen fortsat fuld opbakning til Dorthe Ullemose som spidskandidat i Svendborg.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime