lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jan. 2021

Tyv forsøgte at tømme cigaretlager i Føtex men blev stoppet af vidner

Fyns Politi anholdt mandag aften en mand, der havde forsøgt at stjæle et stort parti cigaretter fra Føtex i Møllergade i Svendborg.

Manden havde haft held til at skaffe sig adgang til et lagerrum, hvorfra han stjal cigaretter, som han fyldte i en stor indkøbsvogn, hvorefter han forlod lageret og begav sig mod Ørkildsgade, hvor han nåede at påkøre tre parkerede biler med indkøbsvognen.

Flere vidner fandt dog optrinnet så mistænkeligt, at de tilkaldte politiet og fik standset manden. Efter politiets vurdering havde han på lageret sat yderligere et læs cigaretter klar til afhentning, men så langt nåede han altså ikke og de mange cigaretter blev efterfølgende leveret tilbage til forretningen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime