lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jan. 2021

2020 blev rekordår for Øhavsmuseet

Selvom 2020 blev et udfordrende år for Øhavsmuseet i Faaborg, så formåede museet alligevel at sætte besøgsrekord. Trods både et forår og et efterår med aflysninger og lukning, nåede godt 23.000 mennesker at besøge museets besøgssteder eller at tage med museet ud i naturen.

Museumsdirektør Peter Thor Andersen er ikke i tvivl om, at årsagen blandt andet skal findes i den vilde sommer, hvor danskerne holdt ferie i Danmark og i høj grad besøgte de sydfynske kommuner. Men det har også været en fordel, at museet har suppleret de traditionelle museumstilbud med events under åben himmel og oplevelser som gæsterne kan tage ud på på egen hånd.

- Det er også en god erkendelse af, at vi som museum, står stærkere, når vi satser på mange forskellige typer af oplevelser. Det er en indsigt, vi tager med os, når vi åbner det nye museum på Faaborg havn til april, lyder det fra museumsdirektøren.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime