lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 12. Jan. 2021

4 millioner til grøn regional busdrift på Fyn

Med millionstøtte fra staten skal de fynske regionale busruter gøres mere grønne. Staten har nemlig som en del af et testprojekt bevilget FynBus 4 millioner kroner til at erstatte brugen af diesel med el.

Med pengene kan FynBus udskifte i alt tre regionale dieselbusser med elbusser, som skal generere værdifuld viden om anvendelsen af eldrevne busser på de regionale ruter.

De regionale ruter er kendetegnet ved længere ruter, der går på tværs af kommunegrænser, og det er ikke helt enkelt at benytte grønne drivmidler, som sikrer en stabil drift over længere afstande.

Elbusser er derfor tidligere blevet fravalgt på grund af den begrænsede rækkevidde, men teknologiudviklingen går stærkt i disse år og inden for få år forventes markant forbedret batteriteknologi, der vil åbne for nye muligheder med emissionsfrie og miljøvenlige elbusser på de regionale ruter.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime