lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 17. Dec. 2020

Ærø vil åbne døren for børn fra græske flygtningelejre

Ærø er klar til at åbne døren for uledsagede børn fra de overfyldte flygtningelejre i Grækenland.

Det er budskabet fra et flertal i Ærøs kommunalbestyrelse, der ønsker, at borgmester Ole Wej Petersen skal rette henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren og tilkendegive, at Ærø Kommune stiller sig til rådighed, såfremt Folketinget beslutter, at Danmark skal modtage flygtningebørn fra lejrene i Grækenland.

Det er SF's Minna Henriksen, der har bragt sagen til behandling i kommunalbestyrelsen, da hun mener, at Ærø bør følge andre kommuners eksempel og tilbyde at modtage nogle af de uledsagede børn, der lever under kummerlige forhold i de græske lejre.

Forslaget fik opbakning fra Socialdemokratiet, Ærø Plus, Konservative og løsgænger Jens Weiss, der sammen med SF har et flertal på 9 af kommunalbestyrelsens 15 stemmer.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime