lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 08. Jan. 2021

Svendborg Rabbits vandt vigtigt opgør mod Næstved

Svendborg Rabbits vandt torsdag aften en vigtig sejr over Team Fog Næstved, der på kaninernes hjemmebane blev besejret med 82-73 for tomme tribuner.

Sejren kom i hus i en fysisk hård kamp, hvor hjemmeholdet leverede en ringe indsats i første halvleg, men kom godt igen efter pausen og fik kampen under kontrol med langt bedre spil end i kampens første halvdel.

Team Fog Næstved er en af Rabbits' nærmeste forfølgere i tabellen i Basketligaen, hvilket gør sejren ekstra vigtig for selvtilliden og kaninernes placering i ligaen, lød det efter kampen fra Rabbits-direktør, Troels Fjellø Mortensen.

Næste gang Svendborg Rabbits skal i kamp er i pokalturneringen på onsdag, hvor holdet hjemme møder Bakken Bears i kvartfinalen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime