lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 27. Oct. 2020

Partiformand og tidligere minister bliver ambassadører for AlsFynBroen

Mens den nye lillebæltsbro i sidste uge fyldte 50 år og gav anledning til fornyet debat om en tredje fast forbindelse over Lillebælt, så har flere prominent politiske navne nu meldt deres opbakning til en fast forbindelse mellem Als og Sydfyn.

AlsFynBroens komité er således blevet udvidet med to folketingsmedlemmer i form af formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund, og tidligere Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt fra Venstre. De to træder ind i komitéen forud for de kommende infrastrukturforhandlinger, hvor de begge vil arbejde for at AlsFynBroen kommer på dagsordenen.

AlsFynBroens komité er med til at udstikke projektets overordnede retning og samtidig fungerer komitéens medlemmer som ambassadører for projektet. I forvejen tæller komitéens medlemmer blandt andre folketingsmedlemmerne Jane Heitmann, Rasmus Helveg Petersen og Ellen Trane Nørby samt en lang række fynske og sønderjyske virksomhedsledere.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime