lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 03. Aug. 2020

Både GOG og Svendborg Rabbits klarer skærene efter coronanedlukningen

Sydfyns to store sportslige flagskibe, GOG og Svendborg Rabbits, er begge kommet helskindede igennem coronanedlukningen. Begge klubber er ganske vist gået glip af mange indtægter under nedlukningen i foråret, men de er ikke truet på eksistensen, forsikrer både GOG-direktør Kasper Jørgensen og Rabbits-direktør Troels Fjellø Mortensen overfor Fyns Amts Avis.

Begge klubber har gjort brug af statens hjælpepakker til lønkompensation, som for Rabbits' vedkommende har bidraget med godt 80.000 kroner, mens hjælpen til GOG løber op i omkring 2 millioner kroner.

Også lokal støtte har klubberne mærket i form af sponsorer, der fortsat har betalt deres sponsorater selvom de i foråret ikke har fået den sædvanlige værdi for pengene.

For GOG's vedkommende vokser træerne dog ikke ind i himlen og regnskabsåret, der sluttede 30. juni ender formentlig med et sekscifret underskud, vurderer Kasper Jørgensen, mens Troels Fjellø Mortensen forventer, at Svendborg Rabbits kommer ud af regnskabsåret med et lille overskud.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime