lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 10. Jul. 2020

Vuggestue oplever færre sygedage

Som de fleste andre steder har man hos den privatejede institution Brumbassen i Skårup skulle forholde sig til de retningslinjer, der har været udstedt for at nedsætte smittefaren i forbindelse med covid-19.

Det har stor betydning for dagligdagen, hvor både børn og personale måtte ændre vaner. For eksempel skulle der vaskes hænder meget ofte, legetøj skulle gøres rent og sengetøj vaskes oftere end normalt.

Selvom der nu er skruet en anelse ned for rengøringsarbejdet, har man alligevel tænkt sig at fortsætte med at gøre noget ekstra for den gode hygiejne. Institutionsleder Louise Schmidt Thrane fortæller til Fyns Amts Avis, at der siden genåbningen for to måneder siden nærmest ikke har været nogle sygedage. Det gælder for både børn og voksne - noget, som er ganske usædvanligt i en vuggestue.

Louise Schmidt Thrane finder det tankevækkende, så godt det virker, og kan derfor ikke se, hvorfor man skulle stoppe med de nye vaner.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime