lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 09. Jul. 2020

Uenighed om fordelingen af penge til folkeskolen

For et års tid siden vedtog Faaborg-Midtfyn Kommune en ny model for fordelingen af penge mellem de forskellige folkeskoler, der samtidig bød på en besparelse i skolebudgettet på fem millioner kroner.

Derfor er der også glæde at spore nu, hvor 2,1 millioner kroner takket være finansloven er på vej til kommunens folkeskoler.

Men det sætter lokalpolitikerne i et nyt dilemma. Opvækst- og Læringsudvalget har diskuteret hvordan, pengene skal fordeles mellem skolerne, og vandene er delt, skriver Fyns Amts Avis.

Et flertal ønsker at tage udgangspunkt i antallet af elever. Skolen med flest elever får således det største beløb. Andre finder det mest nyttigt, at fire skoler skal dele pengene lige mellem sig, så der kan oprettes en fuldtidsstilling på hver af disse.

En endelig beslutning skal falde efter sommerferien.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime