lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 25. Jun. 2020

Faaborg-Midtfyn Kommune sender besøgscontainere retur og risikerer retssag

Det skulle have været en solstrålehistorie midt i en krisetid, men i stedet er Faaborg-Midtfyn Kommunes indkøb af særlige besøgspavilloner til plejecentre blevet en træls sag, der risikerer at koste kommunen et sagsanlæg.

Kommunen indkøbte for nylig en række specialindrettede containere, så plejehjemsbeboere og pårørende kunne mødes bekvemt og sikkert, men ifølge Fyns Amts Avis har kommunen nu sendt containerne retur, fordi det regner ind og containerne ikke kan flyttes uden de skal skilles ad.

De 1,1 million kroner til containerne har staten finansieret, men pengene til leverandøren er endnu ikke betalt og det kommer heller ikke til at ske, hvis det står til borgmester Hans Stavnsager.

Det får leverandøren til at true kommunen med en retssag, da firmaet ikke mener, at containerne fejler noget og at kommunen var bekendt med omstændighederne omkring flytning af containerne.

I stedet mener leverandøren, at Faaborg-Midtfyn Kommune blot ønsker at annullere ordren, fordi der nu er kommet mere lempelige retningslinjer for plejehjemsbesøg.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime