lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 24. Jun. 2020

Effektiviseringer i Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke været effektive nok

De senere år har der været beregnet effektiviseringer for millioner af kroner i Faaborg-Midtfyn Kommunes årlige budgetforlig. Men på en række områder har effektiviseringerne så at sige ikke været effektive nok og derfor har kommunen ikke sparet så mange penge som forventet, fortæller Fyns Amts Avis.

Derfor mangler kommunen nu i alt 28 millioner kroner, som ikke blev realiseret i de planlagte effektiviseringer.

Effektiviseringerne blev vedtaget for at undgå egentlige besparelser og fyringer, og det bliver heller ikke løsningen på den økonomiske udfordring, nu hvor målet altså ikke er nået.

I stedet har Kommunalbestyrelsen besluttet at hente de 28 millioner fra en ekstraordinær kompensation på 39 millioner kroner, som kommunen modtager i forbindelse med udligningsreformen, der blev vedtaget tidligere på året.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime