lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 18. May. 2020

Slut med Alternativet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Partiet Alternativet er endnu en gang skrumpet og denne gang er det en hel partiforening, der forsvinder.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har Alternativets partiforening ifølge Fyns Amts Avis nedlagt sig selv, mens partiets kommunalbestyrelsesmedlem, Mads Holdgaard, er blevet løsgænger.

Den lokale partiforening har blødt medlemmer i kølvandet på den interne parti-ballade på landsplan, hvor både partistifter Uffe Elbæk og flere andre topprofiler har forladt partiet.

Medlemstallet er siden årsskiftet faldet fra 80 til 30 og da bestyrelsen for nylig forsøgte at få nye kræfter til at træde til ved en ekstraordinær generalforsamling, mødte kun bestyrelsen selv op.

Mads Holdgaard, der tidligere var medlem af Socialdemokratiet, har endnu ikke gjort op med sig selv, om han vil fortsætte sit politiske virke som medlem af et andet parti, fortæller han til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime