lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 22. Apr. 2020

Økonomiudvalget i Svendborg enige om øget hjælp til erhvervslivet

Der bliver ikke indkøbt julegaver til offentligt ansatte eller indført gratis parkering i Svendborg centrum, hvilket var nogle af de konkrete initiativer Venstre og Konservative stillede med til gårsdagens økonomiudvalgsmøde i Svendborg med henblik på at hjælpe det lokale erhvervsliv under coronakrisen.

I stedet var der i udvalget enighed om, at kommunen skal styrke markedsføringen af Svendborg som turistmål samt gå i dialog med repræsentanter fra detailhandel, turismeaktører og kulturlivet om, hvad man ellers kan gøre. Det skriver Fyns Amts Avis.

Hvordan tiltagene konkret skal udmøntes og hvor mange penge, der skal bruges, vil dog først blive besluttet på udvalgets møde i næste måned.

Og selvom Venstre og Konservative langt fra kom igennem med alle deres forslag, er Venstres gruppeformand Mette Kristensen først og fremmest glad for, at der var opbakning til at gøre mere for erhvervslivet fra kommunens side og ikke mindst vilje til at handle hurtigt.

- Lige om lidt er det sommerferie, så der er behov for, at den proces sættes i gang, siger Mette Kristensen til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime