lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 24. May. 2017

Aftale skal sikre at der kommer lærlinge på byggepladsen til Nyt OUH

Region Syddanmark og foreningen Byg til Vækst, der er en sammenslutning af fynske kommuner og private aktører, er blevet enige om en aftale, der sikrer, at seks procent af byggearbejderne på det enorme byggeri af Nyt OUH skal være lærlinge eller praktikanter.

Det er et udbredt problem at skaffe nok lærlinge og praktikpladser indenfor byggebranchen, men med aftalen er det målet, at byggeriet af det nye supersygehus skal give uddannelsesmuligheder for lærlinge og mulighed for at sluse ledige ind i byggebranchen for eksempel gennem såkaldt snusepraktik.

Byg til Vækst stiller med aftalen sit netværk af interessenter inden for bygge- og anlægsbranchen, jobcentre og uddannelsessteder til rådighed for regionen.

Det forventes, at byggepladsen bliver arbejdsplads for omkring 1.500 byggearbejdere, hvoraf cirka 100 vil være praktikanter og lærlinge.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime