lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 16. May. 2017

Venstre på Langeland vælger ny spidskandidat

Det kom som en overraskelse for de fleste, da Langelands borgmester, Bjarne Nielsen, i sidste måned meddelte, at han ikke genopstiller som spidskandidat for Venstre.

Tirsdag aften skal medlemmerne af Venstre på Langeland så vælge en ny spidskandidat til kommunalvalget senere i år.

Ifølge formand for Venstre Langeland, Bjarne Møller Petersen, er det en uvant situation, da arvefølgen i partiet gennem mange år mere eller mindre har givet sig selv.

Men tirsdag aften er der lagt op til kampvalg mellem fem kandidater og målt på antallet af nytilkomne medlemmer er der stor interesse for at få indflydelse på valget af den nye spidskandidat.

- Der er vel kommet en 30 stykker eller noget lignende siden udmeldingen om, at vi skulle vælge ny spidskandidat, siger Bjarne Møller Petersen.

De fem kandidater, der kæmper om pladsen som spidskandidat er Jan Ole Jakobsen, Knud Gether, Henrik Madsen-Østerbye, Lars Chr. Prytz og Ulrik Kølle Hansen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime