lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 07. Apr. 2020

Forbud mod store forsamlinger henover sommeren gør ondt på Langeland

Det kommer til at gå hårdt ud over Langeland, at forbuddet mod store forsamlinger fastholdes henover sommeren. Sådan lyder det fra Langelands borgmester, Tonni Hansen.

Både forretningsliv, foreninger og turistbranchen vil kunne mærke det, når der ikke kan afholdes Langelandsfestival og andre arrangementer som Frikadellefest i Lohals og by- og havnefest i Bagenkop.

Alene Langelandsfestivalen generer en omsætning på øen på mellem 36 og 40 millioner kroner, fortæller Tonni Hansen.

- Og så betyder det noget for kulturlivet også. Det at vi har de her oplevelser, er jo en væsentlig del af vores identitet på Langeland, siger borgmesteren.

Han håber nu at diverse hjælpepakker kan hjælpe lokale virksomheder igennem krisen, ligesom han også har et håb om, at krisen får flere danskere til at holde ferie i Danmark og ikke mindst på Langeland.

Det ændrer dog ikke på, at de manglende sommerarrangementer kommer til at gøre ondt på hele Langeland.

- Totalt set bliver det en rigtig skidt sæson for Langeland, for vi er meget, meget afhængige af de indtægter vi får fra vores turister, siger Tonni Hansen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime