lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 23. Jan. 2020

Friluftsrådet støtter cykelprojekt for flygtninge og socialt udsatte i Svendborg

Natur er godt for krop og sjæl, viser flere undersøgelser, men der er stadig alt for få sundhedstilbud, der inddrager naturen.

Det mener Friluftsrådet, der nu vil skubbe udviklingen i den rigtige retning med en uddeling på 17 millioner kroner til projekter landet over, som afprøver, hvordan friluftsliv kan bruges i sundhedsindsatser for specifikke målgrupper.

Et af de projekter, der har modtaget støtte er Cykeltuttens Cykelhold i Svendborg, der får tilskud til opgradering af et tilbud om MTB-aktiviteter, særligt målrettet flygtninge og socialt udsatte.

Projektet modtager 45.000 kroner til uddannelse af 10 frivillige instruktører samt markedsføring og udstyr.

I alt 22 projekter modtager støtte og det er ifølge Friluftsrådets direktør, Jan Elsted, nogle meget spændende og nyskabende projekter, som på forskellig vis afprøver nye metoder til at fremme sundhed gennem friluftsliv.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime