lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 23. Jan. 2020

Ærø vil have billige billetter på grønne færger året rundt

Det såkaldte landevejsprincip, der de senere år har sikret billige færgebilletter til landets øer, gælder fortsat kun uden for skolerne sommerferie.

Men nu er Ærø Kommune og Ærø Turist & Erhverv på vej med et forslag til Folketinget, der skal gøre det muligt for flere at sejle både billigt og grønt i sommerferien.

Forslaget går på at gøre landevejsprincippet fuldt gældende hele året for emissionsfri færger - altså færger, der ikke udleder Co2, som for eksempel den ærøske elfærge Ellen.

- Det vil både fremme udbredelsen af grønne færger i Danmark og give flere danskere bedre mulighed for og råd til at holde ø-ferie i Danmark, siger Ærøs borgmester Ole Wej Petersen.

Han bakkes om af turist- og erhvervsdirektør, Chris Hammeken, der peger på, at Danmark, med erfaringerne fra Ærø, står med muligheden for at skabe et nyt vind-eventyr, blot for grønne færger, hvilket også vil understøtte Danmarks mål om 70 procents Co2-reduktion inden 2030.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime