lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 23. Jan. 2020

Langeland Bibliotek får tidligst aftenåbent til marts

Langeland Bibliotek vender ikke tilbage til at holde aftenåbent før tidligst til marts. Det skriver Fyns Amts Avis.

Læring-, Social- og Kulturudvalget besluttede for to måneder siden at stoppe med aftenåbent frem til februar for at komme problemer med unge ballademagere til livs, hvorefter tiltaget skulle evalueres.

Men sagen kommer først på udvalgets møde den 25. februar og derfor vil der fortsat være lukket på biblioteket i Rudkøbing i aftentimerne i hvert fald en god måneds tid endnu.

Beslutningen om at lukke biblioteket om aftenen blev kritiseret fra flere sider for at gå ud over de fredelige brugere af biblioteket og for ikke at løse men blot flytte problemet med de unge uromagere.

Udvalgsformand Jan Ole Jakobsen siger til avisen, at det var nødvendigt at lukke i aftentimerne i en periode af hensyn til medarbejdernes tryghed og at kommunen arbejder på en indsats overfor de unge, blandt ekstra åbent i Ungdomsklubben og flere timer til en SSP-medarbejder.

Han har dog en klar forventning om at biblioteket atter kommer til at åbne i aftentimerne.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime