lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 16. Jan. 2020

Kommunalbestyrelsesmedlem i opsigtvækkende kritik af Ærøs færgedirektør

Ærø Kommunes færgedirektør, Keld Møller, bør have en "næse". Det mener løsgænger i kommunalbestyrelsen, Jens Weiss, der ved gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde ifølge Fyns Amts Avis fremsatte en række beskyldninger mod færgedirektøren.

Jens Weiss, der selv er ansat ved Ærøfærgerne, mener blandt andet, at Keld Møller har tilsidesat Ærøfærgernes samarbejdsudvalg og frembragt tvivlsomme oplysninger i forbindelse med sagen om billettering på Ærøfærgerne, ligesom Jens Weiss også finder, at færgedirektøren har en lidt for tæt forbindelse til partiet Venstre.

Kritikken fra Jens Weiss vandt dog ikke umiddelbart gehør hos de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvoraf flere i meget klare vendinger også tog afstand fra, at beskyldningerne faldt på et åbent kommunalbestyrelsesmøde fremfor bag lukkede døre.

Keld Møller selv har overfor avisen ingen kommentarer, udover at han afviser at skulle have en særlig forbindelse til Venstre på Ærø.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime