lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 03. Jan. 2020

Hård kamp venter Rabbits i pokalkvartfinale lørdag

Lørdag skal Svendborg Rabbits for første gang vise sit værd i det nye år, når kaninerne tørner sammen med Team Fog Næstved i pokalturneringen.

De to hold mødes i kvartfinalen kun godt en uge efter de to holds seneste møde i Basketligaen. Her trak Rabbits det længste strå med en 10-points sejr på udebane.

Næstved-mandskabet er derfor uden tvivl meget opsatte på at få revanche og give kaninerne hård modstand, vurderer Rabbits-direktør Troels Fjellø Mortensen, der da heller ikke tøver med at kalde opgøret lørdag for årets vigtigste kamp.

Og der er altså en plads i semifinalen på spil i kampen, der spilles i Svendborg Idrætscenter lørdag klokken 14.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime