lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 05. Dec. 2019

Ærøxpressen bliver alligevel ikke klar til at sejle fra søndag

Bare tre dage før den planlagte start på sejladsen med Ærøxpressen mellem Marstal og Rudkøbing må rederiet nu udskyde starten.

Ifølge kontorchef hos Ærøxpressen, Carl Jørgen Heide, er det det internationale klassifikationsselskab, der klassificerer alle skibe i verden, der har ønsket dokumentation og svar på en række spørgsmål, som Ærøxpressens leverandører nu skal levere.

Først derefter kan færgen modtage sin endelige tilladelse til sejlads med passagerer.

Der er ifølge Carl Jørgen Heide tale om rene formaliteter, men det vil tage nogle dage at få fremsendt den nødvendige dokumentation og derfor udskydes starten med op til 10 dage.

- Vi er helt sikre på, at vi sejler onsdag den 18. og hvis vi kan få dokumenterne klar før, så begynder vi at sejle, siger Carl Jørgen Heide og oplyser, at de passagerer, der har bestilt billet til afgange inden den 18. december automatisk vil få deres penge retur.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime