lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 04. Dec. 2019

Fremtidig udvikling af Faaborg by og havn skal først og fremmest skabe arbejdspladser

Det er nu snart 6 år siden Danish Crown meddelte, at slagteriet i Faaborg med næsten 500 arbejdspladser skulle lukke og det satte gang i en debat om hele Faaborgs fremtidige udvikling og hvad der så skulle ske på de tusindvis af kvadratmeter på havnen, der hidtil havde huset slagteriet.

I går kom så nogle af svarene, da Faaborg-Midtfyn Kommune afslørede vinderen af en arkitektkonkurrence om udvikling af Faaborg by og havn.

Og borgmester Hans Stavnsager er sikker på, at der nu er skabt grobund for en positiv udvikling, der kan skabe nye arbejdspladser i byen.

- Det har jo været en af de afgørende forudsætninger for arkitektkonkurrencen, at der skal ske noget erhvervsudvikling i Faaborg, siger han.

Vinderprojektet kommer fra GHB Landskabsarkitekter, der ifølge borgmesteren kom med den mest sammenhængende plan og dyrker fødevarer, friluftsliv, sundhed og kunst som bærende elementer i Faaborgs fremtidige udvikling.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime