lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 08. Oct. 2019

Ny sur smiley til Svendborg-bager

For tredje gang i år har Fødevarestyrelsen tildelt Gerners Konditori i Svendborg en sur smiley.

Ved det seneste kontrolbesøg blev det blandt andet noteret, at der var ederkopper og spindelvæv nær åbne spande med remonce, en knivholder og redskaber i en skuffe fremstod med ældre produktrester og der blev også fundet en bakke med spirede birkes samt en klud med skimmellignende bevoksning.

Det blev også konstateret, at påtalte forhold fra tidligere besøg ikke er blevet bragt i orden og sammen med de nye konstaterede forhold har det ført til, at virksomheden har fået en bøde på 10.000 kroner og er blevet politianmeldt.

Til Fyns Amts Avis fortæller indehaverne af bageriet, at man har gjort alt hvad man kunne for at gøre grundigt rent og at man føler sig hetzet af fødevarekontrollen.

Brancheorganisationen for de danske bager- og konditormestre er derfor blevet inddraget i sagen, ligesom indehaverne endnu ikke har besluttet om man vil betale bøden på 10.000 kroner.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime