lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 18. Sep. 2019

Faaborg-Midtfyn kommune vil ikke fritage gymnasier for grundskyld

Faaborg-Midtfyn Kommune vil ikke vende tilbage til en ordning, hvor visse foreninger og institutioner slipper for at betale grundskyld.

Midtfyns Gymnasium havde ellers anmodet Kommunalbestyrelsen om at blive fritaget for grundskyld og derved spare 125.000 kroner årligt.

I sin ansøgning henviser gymnasiets rektor, Søren Hvarregaard til, at uddannelsesinstitutioner i andre fynske kommuner, blandt andet Svendborg, er fritaget for grundskyld.

I 2010 besluttede Kommunalbestyrelsen at ophæve fritagelsen for grundskyld, men hvis kommunen i dag skulle fritage Midtfyns Gymnasium for grundskyld, ville det også skulle gælde for Faaborg Gymnasium samt Dalum Landbrugsskole i Korinth og derved ville kommunen miste indtægter for 310.000 kroner årligt.

Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede derfor at holde fast i de nuværende regler og altså give afslag på ansøgning fra Midtfyns Gymnasium.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime